Faglige tilgange og metoder

Faglige tilgange og metoder

Formålet med denne side er, forskernes kernekompetencer samt tilgængelige metoder synliggøres så alle medarbejdere på Institut for Folkesundhed, og i særdeleshed nye medarbejdere, let kan danne sig et overblik over de forskningsmæssige- og faglige kompetencer, som findes internt. Listen er ikke udtømmende og vil derfor blive redigeret løbende.

Molekylærbiologisk og fysiologisk ekspertise

Vores kompetencer er dækker over fysiske test af muskelfunktion og kredsløb; in-vitro modeller med isolerede muskler; humane muskelbiopsier og blodprøver; biokemiske og fysiologiske målinger på blod og muskler; samt molekylærbiologiske målinger på muskelvæv, real-time PCR og western blot.

Kontaktpersoner: Kristian Vissing, Kristian Overgaard

Biomekanisk indsigt i kroppens belastning

På instituttet har vi indgående kendskab til avancerede biomekaniske metoder til bestemmelse af kroppens belastning, når vi er fysisk aktive. Vi har adgang til et veludstyret biomekanisk laboratorium med 3D bevægelsessensorere og kraftplatforme, som gør, at vi har viden om og erfaring i, at bestemme muskel- og ledbelastninger under fysisk aktivitet.

Kontaktpersoner: Henrik Sørensen, Thomas Bull Andersen

Statistiske metoder

Fysisk aktivitetsniveau er en kompleks størrelse. I forskningsretningen er der indgående kendskab til statistisk metodologisk forskning, særligt analyse af time-to-event data og af longitudinelle data, som kan anvendes til analyse af mere komplicerede hændelsesforløb.

Kontaktpersoner: Erik Parner,

Epidemiologi

God forskning starter med grundige overvejelser om projektdesign, fejlkilder og målpopulation. På Folkesundhed har vi erfarne epidemiologer som understøtter den tværgående forskningsretning ved at give kvalificeret sparring gennem hele forskningsprocessen lige fra idé til publikation.

Kontaktpersoner: Kim Overvad,   

Sundhedsfremme

Der er stor viden om udvikling af sundhedsfremmende interventioner, og hvorledes sundhedsadfærd kan forandres. Herunder valg af den rigtige arena for aktiviteter, målgrupper, teknologier og hvorvidt det er hensigtsmæssigt med strukturelle eller mere individbaseret interventioner.

Kontaktpersoner: Helle T. Maindal,

Webbaserede løsninger til dataindsamling og -opbevaring

Den teknologiske udvikling gennem de sidste 20 år har gjort, at vi i dag er i stand til at indsamle data på Fysisk Aktivitet og Sundhed fra mange forsøgspersoner, online, på en logistik overskuelig måde. Tidstung registrering på papir skal afløses af online registrering for at lette arbejdsprocessen for den enkelte forsker og for at mindske risikoen for indtastningsfejl. Data skal synkroniseres i en overskuelig datainfrastruktur, som sikrer, at træningsdata, spørgeskemadata og sundhedsdata linkes til samme forsøgsperson. Desuden skal forskeren kunne oprette specifikke projekter og legalisere studerende og projektmedhjælpere adgang til disse.

I den tværgående forskningsretning ”Fysisk Aktivitet og Sundhed” ser vi teknologiske løsninger som en nødvendighed for, at vi indsamle komplekse data, som afspejler den virkelighed, som borgerne befinder sig i. Derfor er udvikling og implementering af en teknologisk infrastruktur central for vores forskningsarbejde. Indsamles komplekse data, tillader det forskeren at analysere data på en nuanceret måde.

Solidt kendskab til og kontrol med datainfrastruktur

Vi er gode til logistisk håndtering af store kohorter, da vi har en velafprøvet datainfrastruktur som gør, at vi kan samle data ind i borgerens dagligstue, i laboratoriet og i skoven, linke disse data til samme forsøgsperson og til dennes data i forskellige registre.

Monitorering af fysisk aktivitet

Vi kan monitorere fysisk aktivitet på tværs af mange motionsformer herunder gang, løb, styrketræning, håndbold, fodbold og fysisk aktivitet i hverdagen. Vi gør brug af nyeste objektive metoder som GPS-, accelerometri- og pulsmålere samt subjektive spørgeskemadata indsamlet via sms-, push- og web-baserede løsninger.

Idræts- og sundhedssociologi

Med en sociologisk tilgang arbejder institutansatte med at undersøge, hvordan socio-økonomi, alder, etnicitet m.v. er forbundet med sundhed og fysisk aktivitet, samt de specifikke muligheder og barrierer der er for fremme fysisk aktivitet og sundhed i specifikke målgrupper. Dertil undersøges betydningen af sociale relationer, eksempelvis oplevelser af social inklusion og eksklusion, i forbindelse med fremme af fysisk aktivitet og sundhed.

Antropologi og kulturanalyse

Med en kritisk kulturanalytisk tilgang arbejdes der indenfor forskningsretningen med at stille spørgsmålstegn ved den aktuelle offentlige og politiske forståelse af fysisk aktivitet og sundhed

Sundhedspolitik og filosofi

På det sundhedsfilosofiske område arbejdes der begrebsanalytisk med henblik på at levere en platform af fælles grundbegreber som et tværfagligt samarbejde kan tage afsæt i. Desuden arbejdes der med bioetiske spørgsmål i relation til krop, fysisk aktivitet og sundhed ligesom der arbejdes kritisk-analytisk med sundhedsvæsenets epistemologiske, metodiske og metafysiske paradigmer. Endeligt arbejdes der fænomenologisk-hermeneutisk, eksempelvis med fokus på betydningen af fysisk aktivitet for tidligere kræftramtes livskvalitet.