Humanistisk idrætsforskning

Sektion for Idræts humanistisk-samfundsvidenskabelige forskning er koncentreret om kulturanalytiske studier af idræt og kropskultur med vægt på eliteidræt og kropskulturelle ekstremer. Forskningsenheden ”Sport og Kropskultur” er samlet om at generere viden og ekspertise inden for specifikke områder af samtidens idræts- og kropskultur. Når enheden investerer ressourcer i kropskulturforskning og ikke udelukkende at fokusere på idrætsområdet er det fordi, idræt ikke eksisterer som en afgrænset delmængde af kropskulturen. Det er umuligt definitivt at afgøre, hvad der er idræt og hvad ikke. Kropskulturen, som de institutionaliserede idrætsaktiviteter er indfældet i, er – som idrætten – dynamisk og omskiftelig, og der foregår hele tiden udvekslinger derimellem. Med fokuseringen på de forunderlige og fascinerende sider af idrætten og kropskulturen satser enheden på at fremanalysere disse fænomeners grundlag, betydning og samfundsmæssige værdi og konsekvenser. Enhedens forskning tager udgangspunkt i aktuelle fænomener med henblik på at producere analyser der kan gøre nytte som samtidsdiagnoser, dvs. som en særlig form for sundhedsforskning målrettet samfundslegemet.

Eliteidrætten er karakteriseret ved kompromisløs konkurrence. Forskningsenheden har aktuelt fokus på at udnytte de hidtil opnåede indsigter i eliteidrættens vilkår og virkemåde som grundlag for udvikling af nye analytiske perspektiver og værktøjer hvormed humane og samfundsmæssige konsekvenser, der følger med bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat, kan undersøges. Vi kan konstatere at konkurrencevilkåret i sporten afføder excellente præstationer og at atleternes produktivitet i form af fx rekorder fortsat vokser. Samtidig har vi konstateret at der er en række negative konsekvenser i forbindelse hermed eksempelvis brugen af præstationsfremmende medicin, oprettelse af talentfabrikker og verdensomspændende talentspejder netværk der trawler igennem et hav af håbefulde børn og unge i håb om at indfange de næste verdensstjerner. Den intense jagt på de unikke medfører at et stort antal unge kasseres efter at have brugt år i håb om at gøre karriere. På en række andre samfundsområder, fx forskning og erhvervsliv bliver sportslignende konkurrencevilkår stimuleret. Resultatløn, tidsbegrænsede ansættelser, konkurrenceudsatte midler, osv. vidner om en politisk interesse for at tage ved lære af sporten for at klare globaliseringens udfordringer. Vi har allerede spirende tegn på at denne udvikling vil afstedkomme en oprustning med tilsvarende konsekvenser som vi finder i sporten. Det videre perspektiv i forskningen er derfor at tage ved lære af sporten med henblik på at finde måder at udnytte konkurrencens stimulerende effekter uden samtidig at fremme de negative konsekvenser vi har set udvikle sig i sportens verden.

Projekter

  • Anti-Doping Strategies – An Interdisciplinary Research Programme with the Purpose of Improving Test and Educational Work.
  • Større muskler, mere sex - et kvalitativt interviewstudie af brugen af muskelopbyggende stoffer i fitnessindustrien.
  • Prevention of football riots - a fieldwork.
  • Scandinavian women's football goes - a cross-national study of sports labour migration as challenge and opportunity for Nordic civil society.

 Metoder

  • Kulturanalyse 
  • Litteraturstudier 
  • Kvalitative metoder 
  • Deltagerobservation og interview.