Miljø og luftveje

Luftvejslidelser, herunder astma og allergi, er oversete folkesygdomme, der rammer ca. 25 % af befolkningen. Det medfører betydelige omkostninger for samfundet og den enkelte – ud over nedsættelsen af livskvaliteten.

En bedre indsigt i samspillet mellem menneske og miljø, og hvad der både i miljøet ude og inde kan være medvirkende til, at folk udvikler luftvejslidelser, giver bedre muligheder for at forebygge. Derfor forskes der i at besvare spørgsmål som: 

  • Hvordan er luftvejslidelser betinget af gen/miljøinteraktion?
  • Hvordan påvirker ændringer i miljøet ude og inde udviklingen af allergi og luftvejslidelser?
  • Hvordan kan indsigten i gen/miljøinteraktionens betydning for udvikling af luftvejslidelser anvendes til forebyggelse?

Forskning i tæt samspil med omverdenen

Forskningen i miljøpåvirkningers betydning for allergi og luftvejslidelser foregår i tæt dialog med forskere fra andre institutter på AU og andre universiteter samt klinikere fra lungemedicinske og arbejdsmedicinske afdelinger, hvor kliniske problemstillinger er med til at definere og udvikle nye forskningsområder.

Forskningen har fokus på, at resultaterne skal komme de grupper til gode, der udsættes for miljøpåvirkningerne. Derfor arbejder man ofte sammen med følgegrupper, hvor de væsentligste aktører på området sidder med, herunder også ministerier og arbejdsmarkedets parter.

Det giver mulighed for at omsætte forskningsresultaterne til praksis. I 2007 dannede forskningen på HEALTH f.eks. grundlag for beslutningen om at nedsætte grænseværdien for træstøv på arbejdspladser og dermed risikoen for lungesygdom blandt ansatte i træ- og møbelindustrien.

Projekter

  • Vi deltager i det tværfaglige – Centre for Energy, Environment and Health, www.CEEH.dk. CEEH anvender viden om luftforurening og dennes påvirkning af menne-skers helbred. Denne viden kobles sammen med energiøkonomi, atmosfærekemi, meteorologi, demografi og helbredsøkonomi i udviklingen af fremtidens energiforsyning og dens betydning for folkesundheden.
  • Vi har stået for en lang række undersøgelser af akut toksicitet i klimakammeret hvor vi direkte har kunnet studere inflammation i luftvejene efter kontrollerede eksponering for miljøforureninger. Disse undersøgelser spænder fra indeklimaforureninger til pollen og luftforurening.
  • Vi deltager i det tværfaglige Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO-Realdania. I www.CISBO.dk undersøges sammenhænge mellem indeklimaforureninger og helbred med en lang række forskellige tilgange fra intervention til eksponering i klima-kamrene.
  • SUS - Sund Stald-projektet har fulgt 2400 yngre landmænd i 15 år. Dette projekt har givet en helt enestående indsigt i gen-miljøinteraktionens betydning for udvikling af allergi og luftvejsli¬delser i landbrugssektoren. Bl.a. har projektet identificeret lavere forekomst af allergi og astma blandt personer født på landet og identificeret gener, der viser sig særligt forbundne med en forhøjet risiko for udvikling af astma.
  • Vi har gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem træstøv og udvikling af luftvejslidelser blandt 2000 møbelindustriarbejdere. Detaljerede oplysninger om eksponering og sygdom i denne kohorte samt et detaljeret kendskab til faktorer af betydning for eksponeringsniveauer har haft international gennemslagskraft i såvel i forskningen som direkte i træindustrien.

Videnskabelige milepæle

Påvisning af gen-miljøaktion mellem landbrugseksponering og genetiske varianter for alfa1 antitrypsin (Sigsgaard T et al. Eur Respir J 2000;16: 50-55).

Mænd og kvinder reagerer forskelligt på udsættelse for organisk støv (Jacobsen G et al. Eur Respir J 2009 Jun;33(6):1268-76).

Nedsat forekomst af allergi blandt yngre landmænd født på landet (Portengen L et al. J Clin Exp Allergy 2002 Feb;32(2):247-53).

Risikofaktorer for astma blandt yngre landmænd (Omland O et al. J Allergy Clin Immunol 2011 Jul 11).

Metoder

Forskningen i allergi og luftveje spænder over epidemiologiske undersøgelser, basal forskning og kliniske eksponeringsforsøg i et af verdens mest avancerede klimakammer.

De videnskabelige metoder omfatter:

  • Toxicology
  • Human exposure chambers equipped with state of the art exposure facilities for particles and aerosols. Further facilities for climate simulations.
  • Cellular studies in vitro ex vivo.
  • Epidemiology with emphasis on respiratory diseases and allergy.
  • Environmental epidemiology.
  • Occupational epidemiology.
  • Occupational Exposure assessment focused on particles microorganisms and allergens.
  • Indoor and outdoor exposure assessmen.