Sundhedsfremmende komplekse interventioner

Interventionsforskningen indenfor folkesundhed har i stort omfang trukket på den traditionelle forståelse af interventioner fra lægevidenskaben og ikke mindst metoder fra medicinsk forskning. Disse metoder har stor værdi i sundhedsfremmende arbejde, men kan med fordel suppleres med en udvidet forståelse af kompleksiteten i det sundhedsfremmende arbejde, herunder betydningen af de forskelligartede arenaer, der arbejdes i, og de mange forskellige aktører. Vi arbejder systematisk med udvikling, implementering og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende interventioner på flere niveauer, både nationalt og globalt. I forbindelse med udvikling undersøger vi fremmende og hæmmende faktorer for at opnå sundhed, herunder hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet.

 Vi anvender forskellige typer af evaluering, og har i sektionen særlige kompetencer indenfor effektmåling, sundhedsøkonomisk evaluering, herunder udvikling af summariske helbredsmål, og patient/borger mål for sundhedskompetence, aktivitet, vurdering af kronisk behandling mv- Desuden har vi kompetencer til at undersøge, hvordan sundhedsorganisationer og de sundhedsprofessionelles praksis påvirker implementeringen af en intervention. Vi undersøger borgere og professionelles sundhedsopfattelser samt hvilke betydninger de tillægger nye interventioner og forandringstiltag. 

Perspektiver

Sundhedsfremmende komplekse interventioner er i stigende grad vigtige for at forbedre borgernes sundhed og sundhedsvæsnets tilbud. Metodeudvikling på området er derfor væsentligt. I sektionen anvender vi komplekse interventioner for at undersøge effekten af sundhedstiltag og vi studerer interventioner som fænomen for at udvikle metoden. Et projekt omhandler en forebyggende indsats rettet mod kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, og dermed er i forøget risiko for diabetes. Inden vi gennemfører en sundhedsfremmende indsats, undersøger vi behovet for intervention i målgruppen med udgangspunkt i eksisterende sundhedsvæsen. Gennem et mixed method studie, som bygger på registerdata, spørgeskemadata og interviewdata undersøger vi omfanget og den tidsmæssige udvikling af type 2 diabetes blandt kvinder i Danmark, prædiktorer for type 2 diabetes samt omfanget af den systematiske opfølgning som almen praksis tilbyder denne højrisiko gruppe i forhold til baggrundsfaktorer, forskellige graviditetsfaktorer og socioøkonomiske parametre. Ved brug af spørgeskema og interviews blandt kvinderne vil studiet kortægge og beskrive barrierer for deltagelse i den systematiske opfølgning og for at ændre livsstil som en del af individuel aktiv forebyggelse af type 2 diabetes. På længere sigt kan resultaterne fra studiet danne basis for et randomiseret forebyggelsesintervention blandt kvinderne hvor målet er at forbedre forebyggelsen og tidlig opsporing af type 2 diabetes.

I sektionen har vi udviklet faget ”sundhedsfremmede komplekse interventioner”, som pt er kandidatfag på den folkesundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse.

Projekter

  • Rekrutteringsaspektet i Tjek dit helbred, Randers kommune
  • Fysisk aktivitet og sundhed blandt 30-49 årige borgere i Randers kommune
  • Prædiabetes, Holstebro kommune
  • Kost og Health literacy
  • Unge med type 2 diabetes