Reproduktionsepidemiologi

Hvilke faktorer bestemmer sundhed og sygdom hos mor og barn før, under og efter graviditet?

Lige før og under graviditeten grundlægges en sårbarhed, der kan give barnet sygdomme eller misdannelser. Disse kan ses allerede ved fødslen, eller måske viser de sig først senere i livet. I vores forskning vil vi først og fremmest finde frem til de vigtigste faktorer, der kan påvirke sundhed og sygdom hos barnet og moderen.

Vi har specielt fokus på følgende risikofaktorer, der kan have betydning for moderens og barnets sundhed:

  • udsættelse for stress før og under graviditeten
  • rygning før og under graviditeten
  • forbrug af alkohol før og under graviditeten
  • forbrug af kaffe før og under graviditeten
  • forbrug af lægemidler før og under graviditeten
  • fedme hos moderen
  • moderens erhverv
  • sygdomme i familien

Vi er især interesseret i at finde årsager til følgende tilstande hos barnet:

  • autisme
  • misdannelser
  • astma
  • sukkersyge
  • fedme
  • nedsat sædkvalitet hos drenge
  • for tidlig pubertet
  • uønsket abort

Desuden vil vi undersøge årsager til nedsat frugbarhed hos moderen eller faderen.

Hvis vi får mere præcis viden om, hvordan adfærden før og under graviditet kan påvirke sundhed og udvikling af sygdomme hos moderen og barnet, kan vi forbedre mulighederne for at yde en kvalificeret rådgivning til gravide ved konsultationer hos den praktiserende læge eller jordemoder. Desuden vil man bedre kunne hjælpe kvinder eller par, der ønsker at blive gravide, men har svært ved det.

Samlet set vil mere viden om effekten af påvirkninger før og i fostertilstanden kunne bidrag til forebyggelse af kræft, hjertekarsygdom, sukkersyge og andre tilstande, der kan føre til invaliditet for tidlig død.

Projekter

  • Udsættelse for alvorlig stress som prænatal programmeringsfaktor: Kvinder, der mister et barn eller et andet nærtstående familiemedlem umid-delbart før eller under graviditeten, udsættes for alvorlig stress, der måske kan påvirke barnets senere sygdomsrisiko. Dyreforsøg tyder på en sådan programmeringseffekt, der måske både kan føre til fedme, diabetes eller mentale problemer i barnets ungdom eller voksenliv.

  • Brug af lægemidler under graviditeten: Sygdomme under graviditeten skal undertiden behandles med lægemidler, hvis eventuelle bivirkninger på det ufødte barn, vi ikke kender. Vi ved, at visse lægemidler har alvorlige bivirkninger, som rammer det ufødte barn, men også ubehandlede sygdomme kan gøre skade. At etablere et bedre vidensgrundlag for lægemiddelbrug under graviditeten er muligt med de dataressourcer, vi råder over.

  • Er mors overvægt og alkoholindtag under graviditet associeret med nedsat sædkvalitet hos sønner? For at undersøge disse sammenhænge vil blod- og sædprøver fra ca. 500 unge mænd blive indsamlet. Disse unge mænd er sønner af mødre, der under graviditet i årene 1984-87 blev inkluderet i ”Lev Sundt for To”-kohorten og besvarede spørgsmål om bl.a. alkoholindtag før og under graviditet samt prægravides højde og vægt. Studiet forventes at bidrage med værdifuld viden om årsager til nedsat sædkvalitet.

  • Alder ved kønsmodning: årsager og konsekvenser. En undersøgelse blandt udvalgte børn i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten.  Oplysninger om pubertetsudvikling hos ca. 14.000 børn af mødre, der under deres graviditet i 1999-2002 accepterede deltagelse i ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”-kohorten og afgav oplysninger om en lang række helbreds- og livsstilsfaktorer, vil blive indsamlet fra børnene hvert halve år fra 11-års alderen igennem hele puberteten. Oplysningerne vil danne grundlag for en lang række studier, der skal undersøge årsager til samt konsekvenser af ændringer i alder ved start af pubertet.

  • Kaffeforbrug og risiko for spontan abort. Det primære formål med projektet er at se på sammenhængen mellem koncentrationene i blodet af koffein og dets nedbrydningsprodukter og risikoen for spontan abort. Mere specifikt ønsker vi også at studere, om genotyper for koffeinomsætning (CYP1A2 og NAT2) er associeret til spontan abort, og ved at bruge principperne for Mendelsk randomisering komme nærmere om en eventuel sammenhæng er kausal.

Registerbaseret forskning

Et vigtigt fundament for vores forskning er adgangen til de landsdækkende registre med oplysninger om den enkelte borgers helbred og sociale forhold samt forbrug af sundhedsydelser. Ved hjælp af CPR-nummeret kan vi koble oplysninger fra de forskellige registre, så vi  - anonymt - kan følge den enkelte borgers udvikling over lang tid. For eksempel giver dette mulighed for at undersøge om kvinder, der bruger lægemidler under graviditeten, har forøget risiko for at føde et barn med misdannelser. 

Bedre Sundhed for Mor og Barn

I en stor del af vores forskning er det nødvendigt at have detaljeret viden om blandt andet moderens kost, levevaner, erhverv, infektioner, forbrug af medicin, rygevaner og stress under graviditeten. Disse oplysninger kan man ikke altid hente fra de eksisterende registre, og derfor må man aktivt opsøge og spørge mødrene.

For at opnå tilstrækkelig sikkerhed i konklusionerne er det nødvendigt at have oplysninger fra et stort antal mødre. Her er vi godt stillet, fordi vi i 1996 med støtte fra især Grundforskningsfonden etablerede en database med 100.000 gravide og deres børn fra hele landet.

Oplysninger om mødrene og deres nyfødte børn blev indsamlet gennem interviews med mødrene i perioden 1997-2004. Senere, i årene 2005-2010, hvor barnet fyldte 7 år, blev mødrene igen kontaktet for oplysninger om, hvordan det var gået siden barnets fødsel. Næste kontakt til mødrene foregår i årene 2010-2014, hvor barnet er 11 år. Her beder vi både moderen eller faderen samt barnet selv om at besvare vore spørgeskemaer. I august 2012 startede vores pubertetsundersøgelse, og i april 2013 gik vi i gang med at indhente oplysninger om kost og motion hos de nu 14-årige unge deltagere.

Forskere fra forskellige faggrupper (for eksempel jordemødre, sundhedsplejersker, læger, tandlæger, sociologer og psykologer) kan søge om adgang til data fra projektet. For at få adgang skal forskeren have et projekt, som er godkendt af de videnskabsetiske komitéer, Datatilsynet og af Bedre Sundhed for Mor og Barns ledelses- og styregruppe.

Det omfattende datamateriale giver muligheder for forskning, som vi ikke tidligere har haft i Danmark. Desuden udleverer man hvert år anonymiserede data til omkring 80 forskningsgrupper fra hele verden. Dette giver enestående muligheder for dansk deltagelse i den mest interessante og nyskabende internationale forskning, og den internationale interesse afspejles blandt andet i, at den amerikanske regering (Centers for Disease Control and Prevention) har investeret i at udbygge databasen.

Databasen anvendes også, når vi skal hjælpe Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder med vidensgrundlaget for konkrete råd til gravide.

Epidemiologisk metode

Som en naturlig del af vores forskning arbejder vi konstant på at udvikle vore metoder til analyse af data, så vi bedst muligt kan udnytte de stadig større datamængder og de nyeste teknologiske landvindinger inden for informations- og kommunikationsteknologi. Dette foregår blandt andet gennem udveksling af information med den internationale forskerverden.

Kontakt

Professor Jørn Olsen, jo@ph.au.dk

Lektor Bodil Hammer Bech, bhb@ph.au.dk

Lektor Cecilia Høst Ramlau-Hansen, chrh@ph.au.dk

Lektor Jiong Li, jl@ph.au.dk

Lektor Jinliang Zhu, zjl@ph.au.dk

Postdoc Chunsen Wu, cw@ph.au.dk

Postdoc Yuelian Sun, ys@ph.au.dk