Organisering i Folkesundhed

Enhedens forskningsinteresse er sundhedsvæsnet og dets aktører (borgere som professionelle) og organisationer. Sundhed praktiseres og forstås på individniveau, i relationer mellem mennesker, i offentlige, frivillige og private organisationer og på samfundsniveau. I denne enhed arbejder vi med at undersøge, beskrive og analysere, hvordan professionelle, frivillige og brugere håndterer sundhed og folkesundhedsproblemstillinger i sundhedsvæsnet. Enheden er således optaget af at undersøge forandringsprocesser i sundhedsvæsnet i relation til aktuelle politiske udspil, specifikke sundhedsprogrammer indenfor sundhed i bred forstand. Enheden sætter fokus på bruger, sundhedsprofessioner, organisationer, tværsektorielle samarbejder og sundhedsteknologier.

Projekter

Vilkår for tværfagligt samarbejde (Andreas Nielsen Hald)

Formålet med ph.d.-projektet er todelt. Empirisk, at undersøge relationerne mellem forskellige vilkårstyper for tværfagligt samarbejde, hvordan disse påvirker outcome-mål, samt hvorledes professioner medierer denne effekt. Teoretisk, at udvikle en analytisk ramme, der kan undersøge relationerne og effekterne mellem forskellige typer af vilkår.

Digital dokumentationspraksis i den kommunale sundhedssektor (Julie Duval Jensen)
Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge, hvordan borgerforløb påvirkes af kommunale sundhedsprofessionelles digitale dokumentationspraksis, samt hvordan de sundhedsprofessionelles faglige praksis forandres med implementering af digital dokumentation.

Koordinering af livslang forbyggelse (Michael Fehsenfeld)

Dette postdoc-projekt undersøger, hvilken betydning tværsektoriel koordinering og organisatoriske forhold har for forebyggelsesindsatser for kvinder, som har været diagnosticeret med graviditetsdiabetes (GDM). Med udgangspunkt i et multiple casestudie af FACE-IT samt Vest-GDM er formålet at skabe viden for at fremme ’livslang forebyggelse’.

Mistillid til videnskabelig ekspertise (Loni Ledderer)

Projektet undersøger, hvordan mistillid til videnskabelig ekspertise kommer til udtryk i offentlige debatter relateret til vaccinationer, klimaforandringer og senest COVID-19 pandemien. Formålet er at generere en bedre forståelse af mistillidens beskaffenhed og at identificere, hvordan mistillid kan addresseres i konteksten af folkesundhed.

mHealth i Danmark – fund fra webarkiv (Loni Ledderer)

Integrationen af digitale teknologier i sundhedsvæsenet bliver mere og mere omfattende, og dette har vidtgående konsekvenser for borgere, sundhedsprofessionelle og institutionelle praksisser. Formålet med forskningsprojektet er at udvikle mHealth både som analytisk begreb og som praksis, baseret på en analyse af danske hjemmesider over det sidste årti.

Konteksterne af New Public Governance (Viola Burau)

Formålet med dette kollaborative forskningsprojekt er at teste beskaffenheden og rækkevidden af New Public Govrnance med udgangspunkt i en sammenligning af nyere ændringer i styringen af sundhedsvæsenet i Danmark og New Zealand. Analysen baseres på en sekundæranalyse af teoretisk udvalgte studier og på ekspertinterviews.

Videnskabelige milepæle

August 2020

Andreas Nielsen Hald og Michael Fehsenfeld starter som henholdvis ph.d.-studerende og postdoc.

Maj 2020

Kommende ph.d.-studerende Andreas Nielsen Hald får bevilling fra Helsefonden.

Februar 2020

Julie Duval Jensen starter som ph.d-studerende (hovedvejleder: Kirsten Beedholm)

Professor Nassera Touati, Nationalt Institut for Offentlig Forvaltning, Montréal, Canada, er på forskningsbesøg.

Juni 2019

Viola Burau får bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskningsophold på University of Auckland, New Zealand.

April-juni 2019

Ellen Kuhlmann, Medizinische Hochschule Hannover, er på forskningsophold.

Oktober-november 2018

Anders Bach Mortensen, University of Oxford, er på ph.d.-udvekslingsophold.

Metoder

Enheden er karakteriseret ved at anvende humanistiske og samfundsfaglige teorier og metoder til at undersøge, hvordan folkesundhed praktiseres i den aktuelle kontekst, samt at udfolde både det kritiske og anvendelsesorienterede potentiale i de kvalitative tilgange.