Sundhedsfremme og Befolkningssundhed

Den overordnede vision for forskningsenheden er at skabe evidens for, hvordan man udvikler, implementerer og evaluerer sundhedsfremme og forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme som fx diabetes og cancer. Indsatsen skal rettes mod de rigtige populationer på det rette tidspunkt på den mest efficiente måde for at understøtte sund levevis. Forskningsenheden følger tre spor, der leverer tværfaglige videnskabelige bidrag til anvendt forskning og metodeudvikling inden for folkesundhedsvidenskab indenfor interventionsforskning og kvantitativ metode. Forskningsenheden vil opnå dette ved at integrere etablerede discipliner som sundhedsfremme, demografi, interventionsmetodologi, biostatistik og sundhedsøkonomi.

Projekter

Demografi, determinanter for kroniske sygdomme og sundhedsøkonomi

Denne forskning undersøger behov for befolkningsbaseret sundhedsfremme og forebyggelse ved at udvikle modeller, der kan måle og prædiktere udbredelsen af sygdom i befolkninger, herunder hvilken betydning ændringer i befolkningens alderssammensætning har, hvordan antallet af sunde leveår (d.v.s. år uden sygdom) vil udvikle sig og hvilke økonomiske og strukturelle udfordringer disse ændringer giver for samfundet.

Interventionsforskning i sundhedsfremme og forebyggelse

Denne forskning bidrager med nye modeller indenfor sundhedsfremmende interventionsforskning i forskellige socioøkonomiske grupper og i diverse sociale kontekster ved at anvende moderne tilgange til co-designing, håndtering af befolkningens sundhedskompetencer (health literacy), samt evaluering af komplekse interventioner rettet mod forskellige grupper (fx udsatte nye familier, nye migranter) og indstillinger og byer). Gruppen fokuserer på sundhedsfremme og forebyggelse indenfor diabetes forebyggelse f.eks. i familier, og med fokus på inaktivitet og bevægelse.

Metoder

Outcome forskning og metoder til evaluering

Folkesundhedsinterventioner kan ikke altid evalueres i kontrollerede designs, såsom RCT. Der er et stort behov for at udforske moderne analytiske strategier til at undersøge virkningerne af uobserveret confounding (instrument variable, negative kontroludfald og -eksponeringer, propensity scores, osv.). Folkesundhedsinterventioner er ofte komplekse at evaluere, da deres virkninger kan have mange facetter og være væsentligt forsinkede, før de observeres. For eksempel vil screeningsprogrammer fremrykke tidspunktet for diagnosen, som i et åbent kohorteperspektiv let kan forveksles med over-detektion af sygdomme. Nogle nøgleord for denne gruppe er lead-time og modellering af resultatmål og virkninger i f.eks. screening og andre forebyggende sundhedsprogrammer.