De fleste danske kvinder vil gerne amme – men mange stopper tidligere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
I dette ph.d.-projekt vil vi blive klogere på, hvorfor det er sådan. Hvad hjælper egentlig amningen godt i gang – og hvad gør det svært?
Vi fokuserer på førstegangsforældre, fordi det ofte er her, amningen begynder – eller ikke gør.
Førstegangsforældre der venter et raskt barn kan deltage i projektet.
Når du deltager, er du med til at gøre vigtig forskning i amning mulig.
Målet er at forbedre ammeforløbene for kommende forældre. Den viden, vi får, kan være med til at styrke den ammevejledning, som forældre får i fremtiden.
Projektet er opdelt i 3 delstudier:
Julie deltager ved det første besøg fra sundhedsplejersken
Ph.d.-studerende Julie er med, når sundhedsplejersken kommer på sit første besøg efter fødslen. Her observerer hun, hvordan ammevejledningen foregår.
Det er kun observation – Julie blander sig ikke, men er med for at lære af det, der sker i praksis.
Løbende sms’er om jeres oplevelser
Fra fødslen og seks måneder frem kan I sende sms’er om, hvordan amningen går – både når det fungerer, og når det er svært.
Sms’er kan sendes når som helst – dag og nat. Julie, som er ph.d.-studerende, kan sende opfølgende spørgsmål, hvis det er relevant.
Interview efter 6-8 måneder
Når jeres barn er 6–8 måneder, afslutter I forløbet med et interview på cirka en time.
Interviewet handler om jeres oplevelser med amningen og tilpasses jeres hverdag – både tidspunkt og sted aftales individuelt.
Individuelle interviews
En række sundhedsplejersker deltager i enkeltinterviews på ca. 1 time.
Tid og sted aftales individuelt – interviewet kan foregå fysisk eller online.
Gruppeinterview
En gruppe sundhedsplejersker deltager sammen i et fælles interview.
Det varer 1–2 timer og kan også foregå enten fysisk eller virtuelt.
Det er helt frivilligt at være med i projektet, og du kan til enhver tid stoppe – uden at skulle forklare hvorfor. Du kan også trække dit samtykke tilbage, hvis du fortryder.
Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt, og ingen data vil kunne spores tilbage til dig.
Projektets resultater vil blive delt i et videnskabeligt tidsskrift – men uden at nogen kan se, hvem der har deltaget.
Aarhus Universitet gemmer forskningsdata i mindst fem år efter den sidste udgivelse, som loven kræver. Det gælder også persondata, f.eks. lydoptagelser fra interviews.
Mit navn er Julie Mahon Ringsmose, og jeg er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Jeg forsker i amning – særligt i, hvorfor nogle mødre stopper tidligere, end de havde ønsket, i løbet af de første seks måneder efter fødslen.
Mit mål er at skabe ny viden, der kan være med til at lukke det hul, vi i dag har i forskningen. Jeg håber, at min forskning kan være med til at støtte flere mødre i at amme, hvis det er det, de ønsker.
Send en mail til:
Med information om:
