Klimakamrene

Aarhus Universitets klimakamre er nogle af de bedste i verden til at undersøge, hvordan miljøforhold påvirker menneskers sundhed. I klimakamrene kan vi udføre forsøg, der kræver præcise og dokumenterede eksponeringer af specifikke klimatiske forhold. Det kan fx være ørken-klima (tørt-varmt), arktisk klima (tørt- koldt) eller tropisk klima (fugtigt-varmt).

Udover at styre klimaet kan vi simulere forskellige typer og nøjagtige niveauer af eksponeringer i luften ved hjælp af kamrenes avancerede udstyr. Eksponeringerne kan være i partikel- og gasform, som fx røg fra brændeovne, stegeos og stearinlys samt kvælstofilter kendt fra forurening fra blandt andet dieselbiler eller i form af fx pollen, husstøvmider mv.

Formålet med klimakamrene er at gennemføre velkontrollerede studier af miljøfaktorer med henblik på at skabe bedre dokumentation for, hvordan faktorer i miljøet påvirker sundheden. Det gør vi bl.a. ved at:

  • rense eksponeringsluften gennem avancerede filtersystemer og derefter tilsætte de ønskede miljøeksponeringer i meget nøjagtige doser.
  • tilføre fuldstændig renset luft miljøforureninger i meget nøjagtige doseringer i op til 12 timer.
  • simulere forskellige typer af klima.
Fine (PM2.5) og ultrafine (PM0.1) partikler kan være skadelige for vores helbred. Vi kan måle disse partikler i luften med høj præcision.

  • gennemføre forsøg med mennesker i grupper fra 2-8 personer under kontrollerede og veldokumenterede forhold for klima såvel som forurening.
  • teste forsøgspersonernes helbred både før, under og efter eksponeringerne.
Fine og ultrafine partikler kan trænge ned i vores luftveje. Ultrafine partikler er så små, at de kan trænge ned i de allermindste luftveje, alveolerne. Herfra kan de passere over i blodbanen og nå alle organer som fx hjerte og hjerne.

Vi har fast tilknyttede laboranter og læger ansat og samarbejder med speciallæger og andre sundhedsprofessionelle med ekspertise inden for relevante fagområder både i Danmark og udlandet.

Vores faste samarbejdspartnere tæller bl.a. idrætsforskere, kemikere og ingeniører på Aarhus Universitet. Derudover har vi et mangeårigt samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og forskere på Københavns Universitet.

Aktuelle projekter

  • CANDLE
    I CANDLE-projektet tester vi helbredseffekterne af to forskellige stearinlys; et standard stearinlys og et nyudviklet stearinlys. 17 unge astmatikere har deltaget i studiet.
  • Ultrafine
    Ultrafine-projektet er designet til at belyse, hvorvidt eksponering for stearinlys og stegeos forårsager helbredsproblemer blandt 36 unge astmatikere.
  • GodNat
    I projekt GodNat undersøger vi, om børns søvn og kognition er påvirket af eksponering for kuldioxid (CO2) og bioeffluenter (prutter, sved og lign.). I alt har 35 børn i alderen 10-12 år sovet i kamrene ad tre omgange.
  • PASVAP
    Formålet med PASVAP, er at undersøge, om passiv damp fra e-cigaretter påvirker helbredet hos personer med KOL.

Afsluttede projekter

  • Hipwoods
    I dette studie undersøgte vi de akutte helbredseffekter ved eksponering for røg fra brændeovne. 20 allergikere deltog i studiet.
  • Rhinix
    Studiet testede effekten af et nyudviklet næsefilter som forebyggende metode til at reducere eller fjerne gener ved sæsonbetonet høfeber. 24 frivillige personer med sæsonbetinget høfeber deltog i studiet.
  • X-Mobil
    I X-Mobil-studiet undersøgte vi, om radiostråling relateret til mobiltelefoni (3. generations mobiltelefoner) påvirkede raske unge og voksne, samt om der var særlige karakteristika ved strålingen, der bevirkede en evt. effekt. Studiet inkluderede 80 frivillige forsøgspersoner i aldersgruppen 15-40 år.
  • TETRA
    TETRA-studiet undersøgte, om radiofrekvente stråler fra TETRA-håndsæt har betydning for forskellige kognitive funktioner, og om der var akutte effekter ved strålerne efter kort tids eksponering. TETRA anvendes af de danske beredskabsmyndigheder. 55 frivillige forsøgspersoner blev rekrutteret blandt medarbejdere ved de danske beredskabsmyndigheder.
  • XDOZ
    Formålet med projektet var at undersøge, om en tilstedeværelse af støv med og uden ozon kan have en negativ effekt på oplevelsen af indeklimakvaliteten og deltagernes velbefindende og helbred. 23 raske forsøgspersoner i alderen 60-70 år deltog i studiet.

Kontakt

Klimakamrene
Ole Worms Allé 6
Bygning 1181, Aarhus Universitet
8000 Aarhus C

E-mail: klimakamrene@ph.au.dk
Telefon: +(45) 28 99 24 03