Betydning af timing af p-pille indtag for præstationen i fysiske test

Det er usikkert hvordan kvindelige atleters præstation påvirkes af brug af p-piller og om timing af p-pille indtaget har betydning for præstationsevnen.

Derfor er formålet med dette videnskabelige forsøg at undersøge om timingen af indtagelse af p-piller har betydning for fysiologiske parametre og præstation hos trænede kvinder. 

Om projektet

Baggrund

Det er usikkert hvordan kvindelige atleters præstation påvirkes af brug af p-piller og om timing af p-pille indtaget har betydning for præstationsevnen.

Derfor er formålet med dette videnskabelige forsøg at undersøge om timingen af indtagelse af p-piller har betydning for fysiologiske parametre og præstation hos trænede kvinder. 

Forsøgsdesign

Du kan finde den fulde deltagerinformation her, men kort skitseret:

30 p-pille brugere vil blive testet med fysiske præstationstests på 2 forsøgsdage af 2 timers varighed. Den ene forsøgsdag skal p-pillen indtages 1 time før test og den anden forsøgsdag skal p-pillen indtages efter test. Forud for de to forsøgsdage vil du blive tilvænnet testene (2 timers varighed).

Hvert besøg består af måling af højde og kropssammensætning ved hjælp af BIO impedans samt nogle fysiske tests. Derhjemme skal du inden hver testdag registrere din kost i 1 døgn.

Forsøget er anmeldt via Universitets fællesanmeldelse til Datatilsynet og er godkendt af Region Midtjyllands videnskabsetiske Komité (projekt-ID: 1-10-72-84-22). Personidentificerbare data beskyttes efter databeskyttelsesloven og sundhedsloven. Endvidere vil databeskyttelsesforordningen blive overholdt og alle regler vedrørende ”Good Clinical Practice” vil blive overholdt.

Forsøget gennemføres på Institut for Folkesundhed, Aarhus universitet, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C.

Hvad består træningen og testene af?

De fysiske tests vil blive gennemført under supervision af projektmedarbejdere fra Sektion for Idræt, Aarhus Universitet.

Testene består af:

  • Stork Balance Stand Test
  • Muskulær udholdenhed: push-ups
  • Illinois Agility Test
  • Muskelstyrke: håndgreb
  • Counter-movement jump (muskel power test)
  • Fleksibilitetstest
  • Cykeltest

Krav til deltagelse

Du skal være:

  • Kvinde, 18-35 år, have et BMI mellem 18 og 25 (vægt i kg/(højde i meter x højde i meter)
  • Aktiv: træner mindst 2 gange om ugen
  • Bruger af 2. generations p-piller (dvs. p-piller der indeholder levonorgestrel og ethinylestradiol) i minimum de seneste 3 måneder
  • Ikke-ryger
  • Ingen kroniske sygdomme
  • Tager ikke medicin dagligt
  • Ikke gravid eller ammende

Resultater

Forsøgets resultater vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter og via andre medier. Såvel positive som negative eller neutrale resultater vil blive offentliggjort.

Hvad får du ud af det?

Du får detaljeret indsigt i din præstationsevne og kropssammensætning.