Vi søger kvinder med og uden hormonspiral til gratis superviseret træning 2-3 gange om ugen.
Studiet har til formål at undersøge, hvordan forskellige kønshormonprofiler, påvirker kroppens respons på fysisk træning, herunder kropssammensætning, muskel- og fedtvæv samt appetitregulering og sundhed hos kvinder.
Vi vil følge 20 kvinder som bruger hormonspiral og 20 kvinder uden hormonprævention igennem et 16 ugers træningsforløb.
Brug af hormonprævention så som hormonspiral påvirker niveauerne af kønshormoner i kroppen. Det er usikkert hvordan en ændret kønshormonprofil, som ses ved brug af hormonspiral, påvirker kroppens respons på fysisk træning.
Formålet med dette studie er at undersøge hvordan forskellige kønshormonprofiler påvirker kroppens respons på fysisk træning, herunder kropssammensætning, muskel- og fedtvæv samt appetitregulering og sundhed hos kvinder.
Vi vil følge 20 kvinder som bruger hormonspiral og 20 kvinder uden hormonprævention igennem et 16 ugers træningsforløb.
Deltagerne skal i de 16 uger træne 3 om ugen, hvoraf de 2 gange er superviseret. Derudover skal deltagerne gennemføre 3 forsøgsdage med fysiske tests samt blod, muskel- og fedtvævsprøver.
Som deltager skal du træne 3 gange om ugen, en blanding af udholdenhedstræning og styrketræning. De 2 af de 3 træningspas vil være superviserede og foregår på Sektion for idræt, Aarhus Universitet.
De fysiske tests består af tests på kondicykel (submaximal test, sprint test og maximal iltoptagelsestest/kondital), samt styrke tests (finger, håndgreb, overarm og benstyrke). Desuden en hoppetest og en fleksibilitetstest.
Der vil blive taget blodprøver. Herudover skal der to gange tages muskelvævsprøve (tages fra låret) og fedtvævsprøve (tages fra maven).
Du vil få foretaget en DXA scanning til bestemmelse af kropssammensætning, samt få målt hvilestofskifte og bestemt dit blodvolumen og hæmoglobinmassen i blodet.
Slutteligt vil du som deltager skulle gå med et accelerometer/en aktivitetsmåler i 2 x 7 dage, registrere dit kostindtag i 2 x 4 dage samt besvare en række spørgeskemaer omkring kost, fysisk aktivitet og psykisk well-being.
For at kunne deltage skal du:
Resultaterne fra forsøget vil blive offentliggjort i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter samt kommunikeret ud på videnskabelige konferencer.
Som deltager modtager du et honorar på 2000 kr. (skattepligtigt).
Du får mulighed for professionel superviseret træning 2 gange om ugen i 16 uger.
Du får detaljeret indsigt i din kropssammensætning, kondital og din generelle sundhed, hvis du ønsker det.