Menstruationscyklus, p-piller og præstation

Det er usikkert hvordan kvindelige atleters præstation påvirkes af menstruationscyklus og brug af p-piller.

Derfor er formålet med dette videnskabelige forsøg at undersøge effekten af menstruationscyklus og p-pille brug på den fysiske præstation hos trænede kvinder.

Undersøgelsen er en del af et internationalt samarbejdsstudie, hvor omkring 200 kvinder vil blive testet.

Hvis du har interesse i at deltage i forsøget, kan du give din interesse til kende her. Du vil derefter blive kontaktet af en projektmedarbejder og få flere informationer om, hvad deltagelse i projektet indebærer.

Om projektet

Baggrund

Det er usikkert hvordan kvindelige atleters præstation påvirkes af menstruationscyklus og brug af p-piller.

Derfor er formålet med dette videnskabelige forsøg at undersøge effekten af menstruationscyklus og p-pille brug på den fysiske præstation hos trænede kvinder.

Undersøgelsen er en del af et internationalt samarbejdsstudie, hvor omkring 200 kvinder vil blive testet.

Forsøgsdesign

Du kan finde den fulde deltagerinformation her, men kort skitseret:

10 p-pille brugere (gruppe 2) og 10 ikke-brugere af p-piller (gruppe 1) vil blive fulgt over tre måneder (sporingsfase) og derefter testet henover 2 menstruationscyklusser/p-pilleperioder (testfase). Udover fysiske tests, skal der undervejs udfyldes spørgeskemaer samt kosten skal registreres nogle få dage.

I sporingsfasen tages blodprøver for at undersøge hormonprofilen samt udføres ægløsningstest. Derudover gennemgår du tilvænning til den fysiske testprotokol.

I selve testfasen vil du blive testet 4 (gruppe 2) eller 6 (gruppe 1) gange. Testprotokollen består dels af blodprøvetagning, måling af vægt og højde samt en række fysiologiske/præstationstests.

Forsøget er anmeldt via Universitets fællesanmeldelse til Datatilsynet og er godkendt af Region Midtjyllands videnskabsetiske Komité (projekt-ID: 1-10-72-84-22). Personidentificerbare data beskyttes efter databeskyttelsesloven og sundhedsloven. Endvidere vil databeskyttelsesforordningen blive overholdt og alle regler vedrørende ”Good Clinical Practice” vil blive overholdt.

Forsøget gennemføres på Institut for Folkesundhed, Aarhus universitet, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C.

Hvad består træningen og testene af?

Ved forsøgets start skal du udfylde et spørgeskema omkring træning og kost.

I testfasen vil hvert besøg bestå af en blodprøve, måling af højde og vægt samt nogle fysiske tests. Derhjemme skal du inden hver testdag registrere din kost i 1 døgn.

De fysiske tests vil blive gennemført under supervision af projektmedarbejdere fra Sektion for Idræt, Aarhus Universitet.
Testene består af:

  • Stork Balance Stand Test
  • Muskulær udholdenhed: push-ups
  • Illinois Agility Test
  • Muskelstyrke: håndgreb
  • Counter-movement jump (muskel power test)
  • Fleksibilitetstest
  • Cykeltest

Krav til deltagelse

Du skal være:

  • Kvinde, 18-40 år, have et BMI mellem 17,5 og 25 (vægt i kg/(højde i meter x højde i meter)
  • Regelmæssig træning minimum 3 gange om ugen
  • Bruger af 2. generations p-piller (dvs. p-piller der indeholder levonorgestrel og ethinylestradiol) i minimum de seneste 3 måneder
  • ELLER ikke bruger af p-piller med en menstruationscykluslængde på mellem 21 og 35 dage
  • Ikke-ryger
  • Ingen kroniske sygdomme
  • Tager ikke medicin dagligt
  • Ikke gravid eller ammende

Hvad får du igen?

Honorar på 500 kr. (skattepligtig) og detaljeret indsigt i din præstationsevne, såfremt du ønsker det.