Om sundhedskompetence
Sundhedskompetence
Sundhedskompetence (eng.: health literacy) er kombinationen af personlige kompetencer og ressourcer i omgivelserne, der bestemmer menneskers mulighed for at finde, forstå, evaluere og bruge information og tilbud til at tage beslutninger om sundhed.
Begrebet inkluderer også evnen til at kommunikere, fastholde og handle på disse beslutninger.
Sundhedskompetence omhandler blandt andet:
- Evne til at finde, forstå og forholde sig kritisk til information om sundhed
- Evne til at navigere i sundhedsvæsnet
- Evne til at interagere med sundhedspersonale
- Evne til at tage aktivt hånd om eget helbred
- Social støtte og støtte fra sundhedspersonale til at tage hånd om eget helbred
Høj sundhedskompetence er associeret med hensigtmæssig sundhedsadfærd, lav morbiditet og lav mortalitet.
Høj sundhedskompetence er tillige associeret med høj socio-økonomisk status målt på f.eks. uddannelsesniveau, social status, økonomisk situation, etnicitet og samlivsstatus.
Organisatorisk sundhedskompetence
Organisatorisk sundhedskompetence (eng.: organisational health literacy eller health literacy responsiveness) er den måde tilbud, organisationer og systemer gør information og tilbud tilgængelige for mennesker med forskellig sundhedskompetence.
Organisatorisk sundhedskompetence vedrører den kompleksitet, der møder borgerne i sundhedsvæsnet og de krav, vi stiller til borgeren i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, pleje og behandling.
Organisatorisk sundhedskompetence omhandler blandt andet:
- Politiske prioriteringer
- Finansiering
- Ledelse
- Visioner, værdier og kultur
- Strategier og processer
- Adgang og henvisning til tilbud
- Borgerinddragelse
- Sektorsamarbejde og eksternt samarbejde
- Kommunikation
- Medarbejderkompetencer
Kollektiv sundhedskompetence
Kollektiv sundhedskompetence (eng.: distributed health literacy) dækker over, hvorledes sundhedskompetencer afhænger af sociale relationer og netværk. Den kollektive deling af sundhedskompetence er særlig værdifuld, idet dette ikke blot understøtter den enkeltes forståelse, men også medvirker til nye handlemuligheder. At dele sundhedskompetencer bliver dermed en fælles styrke, når der kommunikeres og træffes væsentlige beslutninger om sundhed, sundhedsvaner og sygdom. Desuden er dette en potentiel ressource for den generelle håndtering af sundhed. Kollektiv sundhedskompetence kan ligeledes få stor betydning for arbejdet med social ulighed i sundhed.
Ref: Maindal HT. Kap. 21 Sundhedskompetence (Health literacy) i sundhedsfremme og forebyggelse. Forebyggende sundhedsarbejde. 7. udgave. Kbh: Munksgaard; 2021.
Sundhedskompetence som socioøkologisk ressource i samfundet
Miljø og konteksten har stor betydning for sundhedskompetence og dens rolle i relation til lighed i sundhed. De individuelle kompetencer skal ses i sammenhæng med de ressourcer og kompetencer, der er tilgængelige i de sundhedsfremmende arenaer, der omgiver individet
- Socialt netværk, fx familie og peers kan støtte individet og kompensere for specifikke udfordringer
- Professionelle kan imødekomme individets behov gennem differentieret kommunikation og behovsdrevet planlægning
- Organisationer, der arbejder med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og -behandling, har stor betydning for de krav og den kompleksitet, der møder individet (se ovenfor om organisatorisk sundhedskompetence)
- Lokalmiljøer har stor betydning for udvikling af sundhedskompetence hele livet og kan gøre sundhedsbudskaber og sundhedsfremmende aktiviteter tilgængelige.
- Politiske arenaer prioriterer og sætter rammer for arbejdet med lighed i sundhed, herunder muligheden for at imødekomme borgeres individuelle behov og sundhedskompetence
Publikationer og ressourcer
- Rasmussen et al. The Brief Health Literacy Scale for Adults: Adaptation and Validation of the Health Literacy for School-Aged Children Questionnaire (2023)
- Meldgaard et al. Organizational health literacy responsiveness within Danish maternity care: a qualitative study exploring health professionals’ experiences (2023)
- Andersen et al. Acquistion, application, and distribution of health literacy from a culturally sensitive type 2 diabetes education among Arabic-Speaking migrants in Denmark: A longitudinal qualitative analysis (2023)
- Muscat DM et al. Seeking a deeper understanding of ‘distributed health literacy’: A systematic review (2022)
- Maindal HT, Aaby A. Diabetesforebyggelse og -behandling - kan indsatser overfor sundhedskompetenece mindske uligheden? (2019)
- Aaby A, Maindal HT, Vinther-jensen K, Sørensen K, Bertram M. GPS - god praksis for folkesundhed. Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv - En vej til lighed i sundhed? Dansk Selskab for Folkesundhed og Dansk Health Literacy Netværk (2019)
- Maindal HT, Vinther-Jensen K. Sundhedskompetence (Health literacy) – teori, forskning og praksis Health Literacy – Theory, Research and Practice (2016)