Muligheden for at trives og træffe kompetente beslutninger om sundhed afhænger af de krav, den enkelte møder i relation til sundhed. Sundhedskompetence handler derfor også om sundhedsvæsenets organisering, kompleksitet og kommunikation.
I dette program samarbejder vi med det etablerede sundhedsvæsen og dets samarbejdspartnere om, hvordan barrierer kan identificeres og nedbrydes, så sundhedstilbud bliver mere tilgængelige og forståelige for alle (organisatorisk sundhedskompetence).
Formål
OHL-ALL har til formål at beskrive og udvikle det teoretiske grundlag for organisatorisk sundhedskompetence med udgangspunkt i international forskning om lighed.
Beskrivelse
OHL-ALL består af en gruppe af internationale forskere og eksperter i organisatorisk sundhedskompetence, der siden 2022 har arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence som koncept.
OHL-ALLs arbejde tager udgangspunkt i Amartya Sens teorier om lighed og muligheder – ”the capability approach” – og har gennem fire arbejdspakker sat sig for at:
OHL-ALLs aktiviteter finansieres af Steno Diabetes Center Sjælland
Samarbejdspartnere
Steno Diabetes Center Sjælland
Formål
HeLP3 har til formål at øge organisatorisk sundhedskompetence i danske graviditet – og efterfødselsforløb.
Beskrivelse
HeLP3 bygger på resultaterne af et ph.d.-projekt (HeLP) (link), der undersøgte gravides sundhedskompetence i Danmark.
Ph.d.-projektet pegede på fem potentielle arbejdspakker udviklet på samskabende workshops med sundhedsprofessionelle og ledere, der har sit virke i graviditet – og efterfødselsforløb i Randers, på tværs af hospital og kommune:
HeLP3 løber over en toårig periode med start september 2025.
Samarbejdspartnere
Læs mere:
Formål
Formålet med dette projekt er at videreudvikle og afprøve redskabet OS (OHL-Act) med henblik på at øge dets anvendelighed og potentiale for at identificere forbedringsideer indenfor organisatorisk sundhedskompetence.
Beskrivelse
Projektet gennemføres i to faser:
Projektet genererer ny viden om, hvordan organisatorisk sundhedskompetence kan udvikles og evalueres i praksis.
Projektets resultater indgår direkte i grundlaget for projektet ”Evaluering af implementering og virkning af OS (OHL-Act) i danske sundhedsorganisationer”.
Samarbejdspartnere
Læs mere:
Publikation i review
Formål
Dette projekt har til formål at evaluere anvendelsen af OS-metoden til udvikling af organisatorisk sundhedskompetence i en række forskellige organisationer i det danske sundhedsvæsen med henblik på at undersøge implementering og effekt af metoden samt kontekstuelle forandringsmekanismer af betydning for effekten.
Beskrivelse
Organisatorisk sundhedskompetence er sundhedstilbud, organisationer og systemers evne til at imødekommer de behov, der knytter sig til at have udfordret sundhedskompetence. OS (OHL-Act) er en metode til at identificere organisatoriske styrker og svagheder og udvikle forbedringsideer indenfor organisatorisk sundhedskompetence.
Dette multi-site projekt følger 5-10 organisationers gennemførelse af OS og deres efterfølgende arbejde med at implementere organisatoriske forbedringer. Med udgangspunkt i analysestrukturen RE-AIM/PRISM vil vi beskrive de potentielle effekter af arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence gennem OS samt de mekanismer og faktorer, der bestemmer denne effekt.
Projektet forløber i to faser:
Evalueringen forventes at bidrage med konkret viden om hvordan organisatorisk sundhedskompetence kan udvikles og integreres i forskellige organisatoriske kontekster.
Samarbejdspartnere
Projektet planlægges i samarbejde med:
Formål
Formålet med dette ph.d-projekt (2025-2028) er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem sundhedskompetence og kontinuitet i patientforløb, samt at undersøge og beskrive den organisatoriske sundhedskompetence i almen praksis med fokus på at understøtte kontinuiteten
Beskrivelse
Et komplekst og specialiseret sundhedsvæsen stiller høje krav til patienterne, som skal navigere i deres behandlingsforløb og håndtere store mængder information. Den praktiserende læge spiller en central rolle som både gatekeeper og koordinator for den enkelte patients behandlingsforløb og dermed for kontinuitet og koordinering i disse forløb. OS (OHL-Act) er en metode til at identificere organisatoriske styrker og svagheder samt udvikle forbedringsforslag inden for organisatorisk sundhedskompetence.
Dette projekt benytter metoden OS (OHL-Act) til at beskrive og styrke den organisatoriske sundhedskompetence i almen praksis, med henblik på også at bidrage til øget kontinuitet i patientforløbene med udgangspunkt i almen praksis.
Projektet forventes at bidrage med viden om, hvordan organisatorisk sundhedskompetence kan udvikles og integreres i almen praksis. Derudover forventes resultaterne at understøtte øget kontinuitet i patientforløb, der udspringer fra almen praksis.
Partner
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Formål
Hånden på Hjertet havde til formål at udvikle en specifik indsats, der med udgangspunkt i sundhedskompetence øgede kvaliteten af rehabiliteringstilbuddet efter hjertesygdom til borgere henvist til Randers Rehabiliteringsenhed.
Beskrivelse
Projektet var et treårigt ph.d.-projekt som fulgte hovedprincipperne i Ophelia-metoden.
Projektet tog udgangspunkt i Randers Rehabiliteringsenhed og bestod af en behovsafdækning, en samskabelsesproces og en pilotering af den udviklede indsats.
Som led i behovsafdækningen udvikledes sundhedskompetenceprofiler på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker henvist til genoptræning efter hjertesygdom, og genoptræningsenhedens organisatoriske sundhedskompetence blev beskrevet
Projektet er blandt andet evalueret med udgangspunkt i de organisationskulturelle forandringer det afstedkom og som efterfølgende fastholdt et fortsat forbedringsarbejde med fokus på sundhedskompetence i organisationen.
Heart Skills blev i 2019 udnævnt til National Health Literacy Demonstration Project under Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Samarbejdspartnere
Læs mere:
Aaby A. The Heart Skills Study - Health literacy and health literacy responsiveness in cardiac disease prevention and rehabilitation. PhD dissertation (2020)
Aaby A, Simonsen CB, Ryom K. Improving Organizational Health Literacy Responsiveness in Cardiac Rehabilitation Using a Co-Design Methodology: Results from The Heart Skills Study. Int J Environ Res Public Health (2020)
Aaby A, Friis K, Christensen B, Maindal HT. Health Literacy among People in Cardiac Rehabilitation: Associations with Participation and Health-Related Quality of Life in the Heart Skills Study in Denmark (2020)
Bakker MM, Putrik P, Aaby ASE, Debussche X, Morrissey J, Borge CR, et al. Acting together – WHO National Health Literacy Demonstration Projects (NHLDPs) address health literacy needs in the European Region (2019)
Aaby A, Beauchamp A, O’Hara J, Maindal HT. Large diversity in Danish health literacy profiles: perspectives for care of long-term illness and multimorbidity (2019)
Aaby A, Friis K, Christensen B, Rowlands G, Maindal HT. Health literacy is associated with health behaviour and self-reported health: A large population-based study in individuals with cardiovascular disease (2017)
Formål
Vores samarbejde med Sundhedsstyrelsen har til formål at integrere organisatorisk sundhedskompetence som en tilgang i det danske sundhedsvæsen med henblik på at afbøde effekten af social ulighed i sundhed.
Beskrivelse
Sammen med Sundhedsstyrelsen har vi siden 2020 arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence såvel internt i Sundhedsstyrelsens egen organisation som eksternt i form af vejledning og anbefalinger til professionelle i det danske sundhedsvæsen.
I 2022 udgav vi sammen rapporten ”Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen – en vej til mere lighed”. Rapporten er målrettet ledere og medarbejdere i det danske sundhedsvæsen, og anbefaler 8 veje til at styrke sin organisations sundhedskompetence. Som inspiration til at sætte sundhedskompetence på dagsordenen er der lavet en kort film på baggrund af rapporten.
I vores fortsatte samarbejde med Sundhedsstyrelsen har vi fokus på udvikling og afprøvning af mere konkrete redskaber til arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence samt udvikling af et efteruddannelsestilbud og et ambassadørkorps for sundhedsprofessionelle, som derved opnår en med særlig indsigt i og kan formidle om begrebet sundhedskompetence og dets anvendelse i praksis.
Samarbejdspartnere
Sundhedsstyrelsen
Læs mere:
Hjemmeside: Sundhedskompetence - Sundhedsstyrelsen
Rapport: Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen - En vej til mere lighed
Formål
Formålet med dette projekt var at oversætte, afprøve og videreudvikle en metode til evaluering og udvikling af organisatorisk sundhedskompetence i danske sundhedscentre.
Beskrivelse
Tre sundhedscentre gennemførte en samskabelsesproces med fokus på deres organisatoriske sundhedskompetence og udviklede på den baggrund en række forbedringstiltag.
I første omgang oversatte og afprøvede vi det australske samskabelsesværktøj Org-HLR i et sundhedscenter. På baggrund af afprøvningen foretog vi derefter en lang række tilpasninger og forbedringer, som resulterede i udvikling og afprøvning af OS!-metoden i de to resterende sundhedscentre.
OS!-metoden har siden sin publicering været anvendt i flere andre organisationer (såvel kommunale som regionale) og metoden er aktuelt under evaluering og yderligere forbedring med henblik på at opnå endnu større brugervenlighed og støtte til organisatorisk forandring.
Samarbejdspartnere
Læs mere: