Institut for Folkesundhed

Aarhus Universitets segl

Hvad er sundhedskompetence?

Hvad er sundhedskompetence?

Mange mennesker har svært ved at finde rundt i sundhedsvæsenets mange tilbud, tage vare på deres helbred og træffe gode valg. Det gælder især dem, der står i svære livssituationer.

Sundhedskompetence handler om, hvor godt man kan finde, forstå og bruge information om sundhed – så man kan tage beslutninger, der er gode for én selv og dem omkring én. Det afhænger både af ens egne evner og af, hvordan omgivelserne støtter og hjælper.

Man udvikler sin sundhedskompetence hele livet, og det sker i samspil med andre – i familien, blandt venner, i skolen, på arbejdet, i fritiden og i mødet med sundhedsvæsnet.

I en tid med mange informationer – og også forkerte oplysninger – er det vigtigere end nogensinde at kunne finde ud af, hvad der er rigtigt og relevant for ens sundhed.

Læs mere om sundhedskompetence:

Sundhedsstyrelsen (sst.dk)
Introduktion til sundhedskompetence og dets betydning for ulighed i sundhed. Rapporten beskriver 8 veje til øget organisatorisk sundhedskompetence og indeholder ni cases til inspiration. 

Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF)
Rapport der i et strukturelt perspektiv giver anbefalinger for at styrke sundhedskompetence i praksis og på samfundsniveau.

Kapitlet "Sundhedsfremme og forebyggelse" i bogen "Forebyggende sundhedsarbejde"
En kort introduktion til sundhedskompetence målrettet professionsbacheloruddannelser og kandidatuddannelser som medicin,
folkesundhedsvidenskab og sociologi.