Patientinvolverende interventioner er forskningsbaserede, patientfokuserede interventioner, som er designet til at gøre menneskers brug og oplevelse af sundhedsvæsenet mere innovativt gennem komplekse interventioner som for eksempel fælles beslutningstagning og self-management support.

ResCenPIs og centrets tilknyttede forskere har fokus på at involvere patienter i forskningen for at finde dokumentation for, at design, evaluering og implementering af komplekse interventioner, som understøtter patientinvolvering i sundhedsvæsenet, vil forbedre oplevelsen og ydelsen af sundhed samt de sundhedsmæssige konsekvenser.

ResCenPI og centrets tilknyttede forskere ønsker, at patienter, familier og professionelle er involveret som partnere i forskning, deltagere i studier og i udmøntningen af interventioner, som udvikles og evalueres i sundhedsvæsenet.

Hvilke typer af interventioner til patientinvolvering har vi fokus på?

ResCenPIs og tilknyttede forskeres forskning fokuserer på følgende typer af patientinvolverende interventioner:

• Beslutningsstøtteredskaber og Fælles Beslutningstagning
• Patientrapporterede oplysninger (PRO), patientcentreret kommunikation og self-management support
• Patienten som partner i forskningsprocessen i forhold til udvikling, evaluering og implementering af patientinvolverende interventioner.

Inden for hvilken teoretisk ramme arbejder vi? 

ResCenPI og centrets tilknyttede forskere bedriver deres forskning med henvisning til The Medical Research Council guidelines for udvikling og evaluering af komplekse interventioner (Skivington K, Matthews L, Simpson SA, Craig P, Baird J, Blazeby J, et al. A new framework for developing and evaluating complex interventions: Update of Medical Research Council guidance. 2021) og den teoretiske ramme for Making Informed Decisions Individually and Together (MIND-IT) med multiple stakeholdere (Bekker i Breckenridge K, Bekker HL, Gibbons E, van der Veer SN, Abbott D, Briançon S, et al. How to routinely collect data on patient-reported outcome and experience measures in renal registries in Europe: an expert consensus meeting. Nephrology Dialysis Transplantation. 2015; 30 (10): 1605-14. doi: 10.1093/ndt/gfv209).

Forskningsfokus

ResCenPI og centrets tilknyttede forskere anvender tværfagligt forskningsdesign og -metoder til at undersøge:

• Patienters, pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelse af og vurdering af metoder til patientinvolvering i praksis
• Faktorer såsom kontekst, udvikling, afprøvning, resultater og implementering på tværs af sundhed og sygdom
• Metoder til at involvere patienter optimalt i forskningsprocessen samt at undersøge konsekvenserne af disse i forhold til patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, forskere og studiet.

Bente Skovsby Toft's projekt

"Measures Used to Assess Patient Involvement Interventions in Denmark (MAPII)’s project"

For at øge kvaliteten i sundhedsvæsenet er det vigtigt at involvere det enkelte menneske som en aktiv partner i egen behandling. Det sker bl.a. ved at have fokus på relationer, kommunikation og fælles beslutningstagning som bærende for samarbejdet og resultatet af patientinvolveringen.

De tiltag, som anvendes til at øge patientinvolveringen er typisk komplekse interventioner, som har til formål at informere og engagere patienten i at tage bedre beslutninger og leve bedre med sin sygdom.

I mødet med sundhedspersonalet er målet med komplekse interventioner, at der tages hensyn til den enkeltes behov, ønsker og værdier på en måde, så konteksten også inddrages. Men der hersker uenighed om betydningen, definitionen og det specifikke formål med patientinvolvering, og der findes ikke et måleredskab på dansk, der kan evaluere graden af patientinvolvering. Desuden mangler der viden om, hvilke andre typer af måleredskaber, der kan bruges hvornår og af hvem for at kunne konkludere, om et tiltag er effektivt.

Bente Skovsby Toft er i gang med at gennemgå relevant litteratur for at beskrive og kategorisere de måleredskaber, der er blevet anvendt til at evaluere patientinvolverende interventioner i det danske sundhedsvæsen.

Bente sammenfatter måleredskabernes funktioner og undersøger, hvad der har betydning, når sundhedspersonale og forskere udvælger og bruger måleredskaberne. 
   

Sarah Cecilie Tscherning's projekt

Sarah Cecilie Tscherning undersøger, hvordan ResCenPI kan blive et forskningscenter, der har som sin kerneværdi at have fokus på at involvere patienter på så mange måder som muligt i forskning.

Sarah fortsætter med at lede studiegruppen i involvering af patienter og pårørende (PPI). Et stigende antal af ResCenPIs tilknyttede forskere, som har interesse i at involvere patienter og pårørende, deltager i gruppens månedlige møder.

Hun vil også undersøge interessen for at etablere en Journal Club i PPI på Aarhus Universitetshospital. Er interessen til stede, vil Sarah Cecilie Tscherning sætte gang i tiltaget.

Sarah har derudover afsluttet en "scoping review" protokol samt et "scoping review", som kan guide forskere, der ønsker at involvere patient partnere effektivt i forskningsprocessen. Dette arbejde vil generere viden, som kan komme forskere tilknyttet ResCenPI til gode samt forskere nationalt og internationalt.

Hun vil også undersøge muligheden for at etablere et bæredygtigt forum for patient partnere, som kan vejlede ResCenPI, understøtte ResCenPI's tilknyttede forskere og være med til at diskutere, hvordan man involverer patient partnere set med deres øjne.

Endelig bidrager Sarah sammen med studiegruppen til at udvikle PPI-delen af ResCenPI's website og undersøge, hvordan man kommunikerer mere direkte til patient partnere i forskning som en målgruppe.

Anna Holms projekt

Anna Holm undersøger patientinvolverende interventioner, og hvordan de kan understøtte de sundhedsprofessionelles kliniske beslutningstagning. Mere specifikt sigter projektet mod at 1) undersøge sundhedsprofessionelles brug af patientinvolverende interventioner i klinisk praksis på Aarhus Universitetshospital og 2) undersøge, hvordan patientinvolverende interventioner påvirker de sundhedsprofessionelles kliniske beslutningstagning som en forandrende mekanisme i klinisk praksis.

Sundhedsprofessionelle tager dagligt beslutninger, som er baseret på både intuitive opfattelser og rationel analyse. For hver patient er der typisk flere mulige udfald, som påvirkes af de beslutninger, som tages. Patientinvolverende interventioner (f.eks. Fælles Beslutningstagning (SDM), Beslutningsstøtteværktøjer (PtDAs), Patientrapporterede Oplysninger (PRO) og Self-Management Support (SMS)) kan understøtte beslutningsprocessen. Om og hvordan patientinvolverende interventioner understøtter de sundhedsprofessionelles kliniske beslutningstagning, er dog endnu ikke blevet udforsket.

Klinisk beslutningstagning bruges synonymt med termer som klinisk ræsonnement, fagligt skøn, klinisk vurdering eller problemløsning. Det kan karakteriseres som den proces de sundhedsprofessionelle engagerer sig i, når de håndterer patienters kliniske sundhedsproblemer. Overordnet omfatter klinisk beslutningstagning en indsamling og fortolkning af patientdata, en handling eller intervention samt en evaluering af den givne sundhedsydelse og -behandling.

I forbindelse med sit projekt opsamler Anna Holm både kvantitative (spørgeskema) og kvalitative (interviews) data for at studere forbindelsen mellem patientinvolverende interventioner og klinisk beslutningstagning.

• Livskvalitet og opfølgning efter kirurgi i spiserør og mavekræft: Udvikling og test af ny opfølgningsmodel ved Ida Hovdenak Jakobsen, Daniel Willy Kjær, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
• Inddragelse af beboere og deres pårørende i medicinændringer i botilbud – en fælles indsats mod uhensigtsmæssig medicinering hos ældre ved Kirsten Høj, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet
• E-learning i tværsektoriel cancer rehabilitering ved Mette Terp Høybye, Interacting Minds, Aarhus Universitet & Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
• Effektivitet af tidlig fjernrehabilitering for at forbedre funktionelt resultat efter hjertekirurgi ved Ivy Modrau, Hjerte-, Lunge-, Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
• Patientinvolvering i Hjerne- og Rygkirurgi: hvad skal der til? – udvikling og afprøvning af en intervention med afsæt i indlagte patienters og pårørendes oplevelser og behov ved Tina Wang Vedelø, Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital